Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Strategier for sensitive børn i skolen

Karsten:

Onsdag den 5. oktober holdt Lise og Martin August (sensitiv.dk) seminar om Strategier for sensitive drenge og mænd med Dr. Ted Zeff (drtedzeff.com).  Jeg var inviteret for at netværke med andre forældre med sensitive børn. Det var en god oplevelse som ikke-sensitiv at kunne give mine erfaringer med parforholdet og børneopdragelsen videre til andre forældrepar, der som Lone og jeg, var henholdsvis sensitiv og ikke-sensitiv.

img_1166

På billedet: Martin August, Ted Zeff og Karsten

Jeg lagde særligt mærke til hvordan andre ikke-sensitive, har frustrationer i forbindelse med opdragelse af sensitive børn (i dette tilfælde drenge), dels fordi det – som jeg jo kender så godt – kan tage tid at erkende at ens barn/børn er sensitive i vores tids meget ekstroverte kultur, og dels på grund af dårlige oplevelser med f.eks. lærer, der opfatter os forældre til sensitive børn som curlingforældre blot fordi vi forsøger at skabe forhold, og ligger strategier for vores børn så vi imødekommer overstimulering.

Og netop i forhold til skolen og håndtering af drenges sensitivitet så var nogle af Ted Zeff’s budskaber f.eks.:

  • Underret og fortæl lærerne om personlighedstrækket særlig sensitivitet
  • Barnet kan have behov for at kunne knytte sig til en lærer
  • Forældrene skal engagere sig i skolegangen og bl.a. forberede barnet på hvad der skal ske i timerne, f.eks. hvis der vises voldsomme film
  • Flyt skole hvis samarbejdet ikke fungerer med skolen og hvis barnet ikke trives i klassen og har nære venner der kan rumme personlighedstrækket

Disse råd kan jeg nikke genkendende til og jeg er glad for at Lone på trods af min modstand f.eks. holdt fast i at vores børn skulle skifte skole, som vi også skriver om i vores bog. Det var nødvendigt for begge vores børns trivsel og betød på den anden side at de i dag er nogle glade unge mennesker, som er kommet godt ud i ungdomslivet.  Vi lavede f.eks. også strategier for håndteringen af filmfremvisninger i skolen. Vi sagde simpelthen til børnene at de skulle sige de gik på toilettet for at få en pause fra filmen, eller sagde de skulle sige til læreren, at de var blevet syge og var nød til at gå hjem. Det gjorde børnene selvfølgelig ikke altid, men at de havde muligheden tror vi har lettet presset på dem.

 

Fordele ved særlig sensitivitet

Jeg er efterhånden godt træt af den polariserede debat om ’særlig sensitivitet’ der har været igennem en længere periode bl.a. i forbindelse med Berlingskes artikelserie midt i maj, og den efterfølgende debat på de sociale medier.

Som jeg forstår det, så mener psykologen Rasmus Alenkær, ikke at der er evidens for at ’særlig sensitivitet’ er et personlighedstræk!

Jeg kan konstatere at der i debatten på de sociale medier, og for den sags skyld i Berlingske, er mange der mener at det, det drejer sig om, er at der findes en masse curlingbørn, hvis forældre nu har fået et begreb eller en diagnose – en undskyldning om man vil – til at fare hen til skolen eller institutionen med, for at kræve ekstra meget opmærksomhed til deres barn.

Jeg kan konstatere at mange stempler os forældre til sensitive børn som overbeskyttende, der bare skulle se at få opdraget deres unger og kaste sine børn ud i det som man i deres øjne bør gøre i henhold til de kulturelle normer.

Og inden jeg går videre, så lad mig indlede med at slå fast at jeg betegner mig selv som ikke-sensitiv – eller rettere mindre-sensitiv, idet jeg mener at vi alle er sensitive i større eller mindre grad.

’Særlig sensitivitet’ er ikke en diagnose – det er et personlighedstræk

Fat det nu! ’særlig sensitivitet’ er ikke en diagnose men et personlighedstræk som findes i det virkelige liv hos ca. 20 % af befolkningen. Når det ikke er en diagnose, skyldes det alene den omstændighed at trækket er fundet i 15-20 % af mennesker og dyr, og med en så stor repræsentation betegnes det som en ’evolutionær overlevelsesstrategi’. Trækket er ligeligt fordelt mellem kønnene og der er ca. 30% ekstroverte og 70% introverte ifølge forskningen. Se eventuelt. mere på www.hsperson.com eller se filmen ”Sensitive – the untold story”, der samler 20 års forskning af Elaine Aron på en efter min mening meget seriøs måde.

Når man lærer om og forstår personlighedstrækket, og ikke mindst accepterer dette, så kan man begynde at diskutere fordele og ulemper, og hvordan og om der skal tages hensyn eller ej til den ’særligt sensitive’. Manglende accept og forståelse er det sidste der er behov for! Det kender jeg fra mig selv idet jeg har været mere end 8 år om helt at erkende og acceptere at mine børn og hustru er ’særligt sensitive’. Så ja, det kan være svært for os mindre-sensitive at forstå de sensitive personlighedstræk, og derfor kan jeg på sin vis godt forstå, hvorfor nogle lærer, psykologer mfl. har behov for at kategorisere trækket som et fænomen – og så komme videre. Men det tror jeg nu mest af alt bunder i ikke at have en personlig erfaring med trækket eller at disse mennesker ikke har undersøgt de primære kilder til den forskning, der er udført. Eller i værste fald er det et resultat af at man ikke er i stand til at se udover sine egne forståelse af virkeligheden. Forståelse og erkendelse af særlig sensitivitet kræver efter min mening mest af alt praktisk erfaring med emnet.

Nej! ’Særlig sensitivitet’ skal ikke benyttes til ikke at tage svære valg

I artiklen den 17.maj i Berlingske nævnes af Bjarne Nielsen at diagnoser kan være en måde for forældre at sætte et mærkat på deres børn, for ikke selv at skulle ændre noget i livet. Det er nemmere med en diagnose. Det ved jeg nu ikke om det er, men hvis man ser bort fra at Bjarne Nielsen gør ’særlig sensitivitet’ til en diagnose, så er jeg enig i at det at identificere at ens barn er ’særlig sensitiv’ ikke fratager os forældre fra at tage ansvar for vores børn, og for de rammer deres opvækst foregår i.

Det kan betyde svære valg som skoleskift fordi skolen ikke kan rumme ens barn og sensitivitet, eller at indrette sit liv så det er økonomisk muligt at støtte op omkring børnene på en ikke curling-agtig måde, men på en måde der tager hensyn til at ’særligt sensitive’ ligesom alle andre mennesker har brug for at finde en balance i livet for ikke at blive overstimulerede.

Jeg har oplevet at megen misforståelse opstår hos psykologer, lærer etc. fordi mindre-sensitive personer, som jeg selv, har svært ved at forstå de sensitive. Vi mærker ikke livet så kraftfuldt, hvilket både er en fordel og en ulempe. I den kontekst, så er det vigtigt at forstå at ’særlig sensitivitet’ generelt er kendetegnet ved det faktum at nervesystemet er ekstra fintfølende i forhold til lyde, lys og mere subtile ting som non-verbal kommunikation, følelser mv.

Men det at være ’særligt sensitiv’ byder derfor også på evnen til at:

  • Tænke dybt over tingene,
  • Have ekstra stærk empati,
  • Være opmærksom på mellemliggende udtryk og non-verbal kommunikation som foregår mellem mennesker

Det ser jeg helt generelt som meget sunde og prisværdige egenskaber, hvilket jeg efter 8 års manglende forståelse – i forhold til min familie – nu selv arbejder med at forbedre gennem at træne min sansning. Jeg har kort sagt lyst til at mærke mere af livet – på godt og ondt!

At mærke livet er også at sanse livet, og jeg må jo erkende at disse egenskaber er yderst vigtige for at begå sig i livet. Hvad enten det er på en arbejdsplads som leder eller kollega, i familien som far, ægtemand eller søn eller blandt venner og bekendte, er evnen til at mærke og sanse et vigtigt redskab til at begå sig socialt.

Jeg har, måtte erkende at det ofte er nuancerne i alt, som påvirker det store billede, og at når jeg træner min evne til at blive mere sensitiv overfor hvad jeg mærker og sanser i det små, bliver jeg bedre til at manøvrere i livet. Jeg bliver bedre til at forstå de mennesker jeg rådgiver, jeg bliver mere opmærksom på hvordan mine medmennesker har det, og jeg bliver bedre til at forstå hvordan verden ser ud fra andre perspektiver end mit eget.

Jeg vil ikke bytte min grad af sensitivitet med min kones, dertil hører for mange udfordringer, men jeg vil gerne forsøge at øge min egen sensitivitet og dermed øge min evne til at sanse.

Afslutningsvis vil jeg gerne have lov til at understrege at vi i vores familie ikke forsøger at sygeliggøre ’særlig sensitivitet’ for at trække ekstra på vores i forvejen overbelastede skolesystem, sundhedsvæsen osv. Vi ser ’særlig sensitivitet’ som en naturlig del af vores liv, samtidig med at vi forventer fra vores omgivelser, at de accepterer, hvis vi opfører os anderledes end de måske synes man bør gøre. Vi gør disse ting ud fra mange års erfaringer med at balance i livet er nødvendigt.

Karsten, den 8. juni 2016

Den sansende leder !

Karsten:

Jeg har i  forbindelse med vores arbejde med bogen indset at særlig sensitivitet i mange henseender har nogle fordele som jeg som ikke-sensitiv ser fordele i, at udvikle i forbindelse med ledelse i dagligdagens arbejdssituationer! Dette står i stærk kontrast til at jeg de sidste 20 år ellers har brugt mest tid på at underkende tilstedeværelsen og fordelene ved særlig sensitivitet hos mine nærmeste!

Særlig sensitivitet – hvad er det?

Ca. 20 % af verdens befolkning er ifølge den amerikanske psykolog Elaine Aron særligt sensitive. Særlig sensitivitet kan meget generelt forstås som det faktum at særligt sensitive personers nervesystem er ekstra fintfølende i forhold til lyde, lys og mere subtile ting som non-verbal kommunikation, følelser mv. Det betyder, at særligt sensitive mennesker lettere bliver overstimulerede i forbindelse med for mange eller særligt kraftige indtryk. Men det at være særligt sensitiv byder også på evnen til at:

  • Tænke dybt over tingene,
  • Have ekstra stærk empati,
  • Være opmærksom på mellemliggende udtryk og non-verbal kommunikation som foregår mellem mennesker

Hvad har det med ledelse at gøre?

Hvis man nu undlader at se på om man er særlig sensitiv eller ikke sensitiv, hvilket egentligt er en ligegyldig diskussion, så er sensitivitet vigtig i mange aspekter af livet. Alle er jo sensitive på et eller andet niveau. Så i forhold til arbejdslivet, hvad enten man kan betegne sig selv som særligt sensitiv eller ej så vil jeg vove den påstand, at det at være i stand til at sanse er en vigtig egenskab som leder. Hvis man er i stand til som leder at udvise eftertænksomhed, opmærksomhed, empati og forstå den non-verbale kommunikation der foregår, så vil det også være nemmere at udøve ledelse baseret på nedenstående spørgsmål, som jeg har udarbejdet til mig selv, som ledetråd for god ledelse:

  • Opfører jeg mig ordentligt? – er jeg som jeg selv ønsker at blive ledet?
  • Er jeg autentisk eller ”spiller” jeg en lederrolle?
  • Har jeg klart defineret hvad jeg forventer at mine medarbejdere ?
  • Har jeg klart defineret hvad medarbejderne kan forvente af mig til gengæld?
  • Ser jeg helheden og mærker detaljen hos medarbejderne?
  • Ser jeg medarbejderen som JEG ønsker han/hun skal være eller som han/hun er?
  • Siger jeg sandheden til mine medarbejdere – også selv om det kan sandheden kan være konfliktfyldt?

Håber I kan bruge disse spørgsmål til noget i jeres arbejde med og ledelse af mennesker !

Sensitivitet og astrologi

Lone: Før 2008, hvor jeg første gang hørte om særlig sensitivitet, har min videnskabsteoretiske opfattelse været meget klassisk og traditionel. Hvis nogen havde anbefalet mig at få læst mit horoskop, ville jeg have opfattet det fjollet og totalt useriøst. I min verden skulle alt kunne måles og vejes, og erkendelsen af energiers indflydelse var aldeles fraværende.

I takt med at jeg lærte om min sensitivitet, og ikke mindst mærkede hvornår sensitiviteten afgav signaler og hvilke signaler den gav, måtte jeg dog ændre på denne opfattelse. Jeg besluttede at jeg skulle give mig selv en horoskoplæsning i 50 års fødselsdagsgave og kontaktede Holger Stavnsbjerg i 2013. Det var en skøn, interessant og meget overvældende oplevelse og jeg har siden fået astrologisk assistance i alt ca. 10 gange af både Holger, Claus Houlberg, Pia Mariah og Johan Tino Frederiksen.

Jeg troede, sikkert som mange andre, at en tolkning er en slags skæbnefortælling om hvad der skal ske i ens liv. Det er slet ikke tilfældet, udfaldet af den astrologiske indflydelse i vores liv, afhænger helt og aldeles af hvordan vi bruger denne indflydelse. Man kan sige at de astrologiske energier er vindene og så er det op til os selv, at sætte sejlene og bruge vindende bedst muligt til at komme igennem livet.

Når jeg skriver det i sammenhæng med særlig sensitivitet, skyldes det at specielt aflæsningen af månens placering og aspekter siger meget om hvilken type sensitivitet man som person har. Ifølge astrologien kan man være sensitiv på mange forskellige måder, og Claus Houlberg har lavet en film om det på astrobio www.asel.dk. Det kræver medlemskab at se denne og andre film, og det koster 150 kr. Jeg har selvfølgelig også selv aflæst de andre familiemedlemmernes måneplaceringer og aspekter, og det var faktisk ret overraskende og interessant læsning.

Sensitivitet og hestekursus

Som dem af jer der har læst vores bog ved, begyndte jeg aktivt at bruge min sensitivitet efter 2009, hvor jeg første gang hørte om brug af heste til personlighedsudvikling. I hele min træningsfase har Karsten jævnligt stillet sig til rådighed som forsøgskanin på mine kurser. På en skøn sommerdag fik vi Simone til at optage en seance, hvor jeg holder kursus for Karsten. Dette kursus kan ses i nedenstående film. Jeg har klippet ca. 8 minutter ud af optagelserne, men man bør alligevel kunne få et indtryk af, hvordan et kursus kan foregå. Vi snakker selvfølgelig før og efter filmen, men det som blev optaget er et godt eksempel på hvordan et kursus kan afholdes for en som har prøvet det en gang før. Bemærk dog at kurser varierer alt efter hvordan kursisten har det i kontakten med hestene.

Inden jeg beskriver lidt om hvad som foregår på filmen, vil jeg bede jer ligge mærke til hestene. De tilhører alle Christine Tolversen, som gavmildt har givet mig lov til at snakke med dem, og som har givet hestene nogle rammer og forhold at leve under, som er helt fantastiske. For at et kursus bliver bedst muligt afviklet, skal alle hestene kunne gå fra og til og de skal have deres flokinstinkt intakt. Dette har Christine gjort muligt, ved at lade alle sine 12-15 heste gå sammen på et meget stort område. Desværre ser man ikke så meget af deres område på filmen, men en del af hestene er med.

Når jeg slår dette indlæg op i vores gruppe om sensitivitet, skyldes at det i filmen tydeliggøres forskellen på at være sensitiv og ikke sensitiv. Når Karsten står foran hesten, kæmper han med at mærke sit indre. Hvis jeg stiller mig ved siden af ham, mærker jeg hans indre, mit eget indre og hele hestens spejling af hvad der foregår.

Inden kurset starter, har jeg lavet forskellige grounding øvelser med Karsten, som sikrer at han har fået tankerne stilnet og fået sin opmærksomhed ned i kroppen. I filmen kan man ligge mærke til følgende:

  • Når en hest står helt stille og kigger på Karsten og har ørene stift rettet mod ham, er han ”connectet” med hestene. Når dette er tilfældet, vil han kunne mærke forskellige følelsesmæssige tilstande inde i kroppen.
  • Når hestene drejer hovedet væk eller går væk, er det et resultat af hvad der sker indeni Karsten. Jeg ved ikke hvad der skete inde i Karsten imens han snakkede med hestene, det står alle kursister frit at holde det for sig selv. Men det kunne typisk være at han kom til at tænke og dermed være ”i hovedet”, fremgår at mærke og dermed være ”i kroppen”
  • Når jeg hele tiden vejleder Karsten i at gå tættere på eller længere væk fra hestene, har det at gøre med hans og hestenes sfærer. Hvis Karsten kommer for tæt på hestene, kommer han ind over deres privatsfære og de vil bøje af i deres kropsprog. Bakker han derefter længere tilbage, vil de etablere kontakten igen, og rette deres fulde opmærksomhed mod ham.
  • Omkring 8.00 minutter inde i filmen, har Karsten svært ved at få kontakt med nogen heste, og det plejer at være et tegn på at kursisten prøver aktivt at ”få” kontakt med hesten. Typisk med tanker som ”hvad gør jeg galt/anderledes” siden hesten går væk fra mig, og det er en tanke som ofte hører sammen med følelsen af at føle sig afvist.
  • Efter ca. 9.00 minutter inde i filmen er der en del aktivitet omkring Simone, jeg og kameraet uden vi dog siger noget. Det kan dog aflæses i hestene, som i flere tilfælde retter deres opmærksomhed mod os. Det er altid et interessant emne, for det tydeliggør hvor vigtigt det er, at jeg og andre omkring kursusafholdelsen er helt neutrale i vores udtryk. Hvis vi bliver følelsesmæssigt berørte, vil det være det samme som at tale til hestene.

Afsluttende vil jeg sige, at det smukke ved disse seancer er den spejling af kursistens indre som hestene tilbyder. Det som på filmen ser ud af ingenting, er en stor indre øvelse for Karsten og hård træning for ham i at mærke sig selv.

 

Samtaler / spiritualitet

Både Karsten og min verdensopfattelse udspringer af en helt klassisk forståelse af verden – hvor alt som er fysisk til stede og som kan ses, vejes og måles – eksisterer. Men i takt med at jeg fra 2008 måtte erkende min sensitivitet, og integrere det jeg sansede i min verdensopfattelse, skabte dette nogle udfordringer i mine og Karstens samtaler.

Min verdensopfattelse udviklede og ændrede sig, og blev til som jeg skriver i bogen:

Egentlig er spiritualitet noget meget virkeligt for mig i den fysiske verden, da det præcis svarer til, hvad jeg oplever fysisk med mit sanseapparat. Det er blot meget subjektivt oplevet, og det er derfor ikke noget, der kan gentages og kopieres med/for andre mennesker og i andre situationer, og derfor ikke noget, der kan rummes inden for den traditionelle videnskabelige metode.

Som vi plejer, har vi altid lange samtaler for at håndtere de udfordringer livet byder os, og denne juletid har ikke været nogen undtagelse. For mit vedkommende har denne jul båret præg af, at vores bog blev skrevet og udgivet, og har vist sig som et symbol på at den tid nu er afrundet. Tiden hvor vi skulle holde sammen på forholdet for at bevare familien intakt, og hvor min håndtering af børnenes behov altid kom før Karstens behov er slut, og der skal nu etableres grundlag for en ny tid.

I dagens samtale mellem Karsten og jeg, stod det da også lysende klart at, at vores forhold til spiritualitet vil blive noget som fylder i vores kommende samtaler og forventningsafstemninger. Jeg må erkende at mit sanseapparat – og dermed min virkelighed – har åbnet sig for en helt ny dimension af verden. Den verden jeg opfatter, er over en kort årrække blevet helt anderledes og omfatter både andre væsener og energityper og dermed ting som ligger langt fra min oprindelige verdensopfattelse. En opfattelse, som langsomt, men stædigt har åbnet sig, og som kolliderer med det Karsten sanser i verden. En verden i mig, som for tiden er fyldt med et enhjørningeunivers, der ønsker at præsentere sig jorden og som allerede nu er nedskrevet i et udkast til en af mine kommende bøger.

Som Karstens og min bog om Særlig Sensitivitet i Familien beskriver, er Karsten heldigvis et rummeligt og tålmodigt menneske, så mon ikke også at han med tiden kan rumme mit nye verdenssyn.

Hvem er i målgruppen til vores bog og film?

I forbindelse med udgivelsen af bogen og vores film om Særlig sensitivitet i familien, er jeg flere gange blevet spurgt til hvem som er målgruppen. Det har vi aldrig bevidst defineret mere avanceret end, at der da måtte være nogen i samme situation som os, som dermed kunne bruge de erfaringer vi har.

Efter at være blevet spurgt, har jeg dog tænkt det nærmere igennem, og er kommet frem til følgende konklusion. For at kunne beskrive dette nærmere, vil jeg tillade mig at lave en ”sensitivitets skala” fra 0-100. Ud fra sin forskning, beskriver Elaine Arons at ca. 15-20% af alle mennesker beskriver sig som meget sensitive, ca. 30% som moderat sensitive og ca. 50% føler sig enten ikke eller slet ikke sig sensitive. På min ”sensitivitets skala” ligger de som kaldes ”særlig sensitive” altså på mellem 80 og 100. Et menneske der aldrig føler sig sensitiv, ligger på 0.

Først vil jeg pointere at ALLE må føle sig som en del af målgruppen til vores bog. Herefter vil jeg påpege, som vi også gør i bogen, at vi ikke anser os selv for eksperter indenfor særlig sensitivitet, men at der heldigvis er rigtig mange eksperter og meget litteratur, som har deres mål at rådgive specifikt til særlig sensitive mennesker.

Mit mål er derfor også at nå de mennesker der ligger under 80 på min ”sensitivitets skala”. Delvis for at tydeliggøre hvordan sensitivitet spiller ind i alle menneskers liv.

Når jeg synes det er interessant at åbne øjnene hos dem, som ligger mellem 0 og 80 på skalaen, er det fordi at sensitivitet øger menneskers evner til at gebærde sig i livet. Det bidrager til at sætte ekstra kulør på alt i tilværelsen, til at man kan fornemme detaljer og alt det som ikke er lettilgængeligt. Som jeg nævner i bogen, er mit personlige fokus på det som Elaine Aron kalder ”subtleties” – altså alt det som foregår non-verbalt eller ”mellem linjerne”. I mit arbejde (som I kan læse mere om her) hjælper jeg folk til at udvide deres selvindsigt i samarbejde med heste, og i den forbindelse er det nødvendigt at etablere en kontakt til sin egen sensitivitet. Når man opnår dette, får man sig til gengæld ofte en aha oplevelse og får pludseligt et glimt ind i alt det usagte – altså det ”mellem linjerne”.

Det usagte er en del af vores kommunikation. Kommunikation omfatter både de ord vi udtaler, måden vi gør det på og de intentioner der ligger bag det vi siger. Når vi træner sensitiviteten øger vi evnen til at omfatte alt det i kommunikationen som ligger ud over det talte ord, og heri ligger nøglen til for alvor at forstå hinanden. (Læs evt. her)

I virkeligheden er Karsten den bedste ambassadør, for at det er ønskværdigt at få fokus på, træne og dermed øge sin sensitivitet – så jeg tror, at jeg vil forsøge at overtale ham til, at lave et blogindlæg eller måske et lille videoblog indlæg omkring dette.

Introfilm til bogen

Det har været en god, lang og på en meget udviklende proces at skrive vores bog om Særlig Sensitivitet. Vi har fået lavet en film som giver et indblik i hvorfor og hvordan bogen er blevet til.

Det er vigtigt for mig at pointere at bogen ikke er en selvhjælpsbog ! Bogen  er en personlig beretning om hvordan det er at være sensitiv, hvordan det er at være gift med en sensitiv, og hvordan det er at være gift med en ikke-sensitiv. Det er desuden en fortælling om vores udfordringer med at være forældre til børn, som er sensitive, og hvordan vi har valgt at tackle udfordringerne i deres barndom og ungdom.

Vi glæder os til at høre hvad du/I synes om filmen og bogen !!

God fornøjelse

At presse sensitive børn

Når man læser i vores bog, kan man måske få indtrykket af at vi har været meget tilbageholdende med at presse vores børn. Men det forholder sig helt anderledes. Faktisk har vi presset vores børn fra de var et år til de var ca. 15 år. Vi har nok bare presset dem anderledes end hvad normalt opfattes som pres.

Simones indadvendte og tilbageholdende udtryk gjorde, at jeg altid har skubbet hende i retning af at gøre eller prøve noget. Det har været alt fra at gå til gymnastik, svømning, håndbold eller til aftenskoleundervisning med billedkunst eller madlavning. Hendes egen position er altid lidt afventende, og derfor måtte jeg altid lægge et lille pres på hende før hun fik prøvet noget.

Mads er omvendt udadvendt i sit udtryk og kastede sig hele tiden ud i aktiviteter. Alligevel opstod masser af situationer hvor vi måtte lægge et pres. Udadvendtheden gav ham et enormt behov for at deltage i alt, men når han gjorde det, fulgte overstimulering og udmatning. Når han var hjemme inden han skulle afsted til en aktivitet, resulterede det ofte i at han ikke orkede at tage af sted. Vi havde dog masser af erfaring i at han ofte fortrød det når han var blevet hjemme, og derfor var det en konstant balanceakt at presse ham ud til aktiviteterne. Ofte måtte en af os tage med og holde øje med at hans tilstand og bagefter hjælpe ham i restitutionsperioden med at få hvile og evt. lidt fri fra skole, men også med at få ham i gang med noget andet. Hans restitutionsperiode var ikke som Simones som bestod af en masse søvn. Mads havde altid en ”landingsperiode” hvor det hjalp at lave andre ting, som fik hans tanker væk fra det som oprindeligt havde overstimuleret ham.

Tillid er en altafgørende ingrediens for at presset kommer til at fungere efter hensigten. Så hver gang vi lagde et pres, måtte det følges op med at vi opnåede børnenes tillid til at vi med presset mente det godt, at vi gjorde vores bedste og aldrig svigtede dem. Det kræver tålmodighed og et eksempel er fra da Simone i svømmehallen skulle flytte fra babybassinet til voksenbassinet. Hendes udfordring var at hun ikke kunne fornemme hvor bunden var, ved blot at kigge ned i bassinet. Hun var høj nok til at kunne bunde, hvis hun stod på tåspidserne, på det sted hvor vandet var lavest, men det kunne hun jo ikke selv være sikker på, før hun havde prøvet at stå på bunden. Det tog mig ca. 4 måneder hvor vi én gang om ugen når vi var i svømmehallen, lavede en øvelse hvor jeg stod i bassinet på det laveste sted og hun holdt mig om halsen og strakte tæerne mod bunden. Jeg bøjede langsomt benene indtil hun sagde stop – selvom hun ikke rørte bunden. Mange ville nok være fristet til at lave et dybt bøj i benene og en gang for alle få hende til at mærke bunden, selvom det havde betydet at hun fik lidt vand i hovedet. Havde jeg gjort sådan, ville jeg have mistet hendes tillid og det ville være blevet sværere at presse hende i andre situationer.