Om os

Vi er en familie på fem bestående af både særligt sensitive og ikke-sensitive personer. Når vi taler om sensitivitet, relaterer det sig til den teori, som Elaine Aron har forsket i og skrevet om i over 20 år. Se uddybning af begrebet særlig sensitivitet her: Om Særlig Sensitivitet

I 2014 deltog vi optagelserne til en amerikansk dokumentarfilm om særlig sensitivitet, og vi fandt i den forbindelse ud af, at vi vidste meget om emnet, og at vi havde en masse praktisk erfaring fra vores parforhold samt fra opdragelse og hverdag med vores 3 børn. Vores erfaringer har vi skrevet om i vores bog Særlig Sentivitet i Familien.

Lone og Karsten har skrevet bogen og her er lidt baggrund om os:

Lone:

Jeg er født i 1963 og er særlig sensitiv. I bogen beskriver jeg hvordan jeg går fra ikke at anderkende min sensitivitet til at jeg i dag anser den for at være en gave og min mest værdigfulde egenskab.

Egentlig finder jeg ikke sensitiviteten i sig selv interessant, jeg holder mere af at fordybe mig i hvad den kan bruges til. Det kan du læse mere om på min hjemmeside:

www.lonehjorth.dk

Karsten:

Jeg er født i 1969 og er ikke særlig sensitiv. I bogen beskriver jeg min rejse fra ikke at acceptere sensitivitet som noget blivende i vores familie, og dermed altså noget der skulle overvindes, til nu at kunne se fordelene ved at være sensitiv og endda forsøger at finde og udvikle min egen sensitivitet yderligere.

Jeg arbejder til dagligt med rådgivning og konsulentvirksomhed indenfor salg og forretnings-udvikling, innovation og bæredygtighed

www.karsten-nielsen.dk