Sensitivitet og astrologi

Lone: Før 2008, hvor jeg første gang hørte om særlig sensitivitet, har min videnskabsteoretiske opfattelse været meget klassisk og traditionel. Hvis nogen havde anbefalet mig at få læst mit horoskop, ville jeg have opfattet det fjollet og totalt useriøst. I min verden skulle alt kunne måles og vejes, og erkendelsen af energiers indflydelse var aldeles fraværende.

I takt med at jeg lærte om min sensitivitet, og ikke mindst mærkede hvornår sensitiviteten afgav signaler og hvilke signaler den gav, måtte jeg dog ændre på denne opfattelse. Jeg besluttede at jeg skulle give mig selv en horoskoplæsning i 50 års fødselsdagsgave og kontaktede Holger Stavnsbjerg i 2013. Det var en skøn, interessant og meget overvældende oplevelse og jeg har siden fået astrologisk assistance i alt ca. 10 gange af både Holger, Claus Houlberg, Pia Mariah og Johan Tino Frederiksen.

Jeg troede, sikkert som mange andre, at en tolkning er en slags skæbnefortælling om hvad der skal ske i ens liv. Det er slet ikke tilfældet, udfaldet af den astrologiske indflydelse i vores liv, afhænger helt og aldeles af hvordan vi bruger denne indflydelse. Man kan sige at de astrologiske energier er vindene og så er det op til os selv, at sætte sejlene og bruge vindende bedst muligt til at komme igennem livet.

Når jeg skriver det i sammenhæng med særlig sensitivitet, skyldes det at specielt aflæsningen af månens placering og aspekter siger meget om hvilken type sensitivitet man som person har. Ifølge astrologien kan man være sensitiv på mange forskellige måder, og Claus Houlberg har lavet en film om det på astrobio www.asel.dk. Det kræver medlemskab at se denne og andre film, og det koster 150 kr. Jeg har selvfølgelig også selv aflæst de andre familiemedlemmernes måneplaceringer og aspekter, og det var faktisk ret overraskende og interessant læsning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *